Definitiv guide til stonerfilm: Historie, kultur og arv

I 1936 advarede Reefer Madness publikum om, at en enkelt joint kunne ødelægge et liv. Nogle årtier senere gjorde Cheech og Chong den samme plante til en pointe i Up in Smoke (1978). Afstanden mellem de to film siger meget om, hvordan holdningen til cannabis har ændret sig. Stonerfilm bliver ofte afvist som fjollede, men samlet set er de et overraskende godt spejl af deres tid. Denne guide gennemgår de vigtigste titler, fra tidlig propaganda til moderne kultklassikere, og holder sig til det, der faktisk kan verificeres: titler, udgivelsesår, instruktører og de historier, filmene fortæller.

En genres fødsel: pionerer og kulturel kontekst

1. Reefer Madness (1936): den utilsigtede forfader

Reefer Madness, instrueret af Louis J. Gasnier, blev lavet som en moralsk advarselsfilm om unge, der bliver trukket ind i brug af cannabis. Dens slogan var "Tell Your Children". Publikum i senere årtier syntes, at dens paranoia var så overdreven, at den blev en yndet midnatsfilm. British Film Institute beskriver den som en oplysningsfilm fra 1930'erne, der senere blev omfavnet som en undergrundsklassiker. På en måde voksede stonerkomedien som genre ud af at grine af film som denne.

2. Up in Smoke (1978): modkulturens komedie

Up in Smoke var den første spillefilm med komikerduoen Cheech Marin og Tommy Chong, som allerede havde opbygget en fanskare med deres standup-plader. BFI's opslag om Up in Smoke angiver den som en amerikansk film fra 1978 instrueret af Lou Adler. Handlingen er løs og bygget op omkring en række sketches, hvor to afslappede venner snubler sig gennem en kaotisk roadtrip. Filmen blev et kommercielt hit og satte skabelonen for genren: sympatiske dagdrivere, en tynd handling og masser af humor, der føles improviseret.

3. Fast Times at Ridgemont High (1982): stoneren som bifigur

Denne high school-komedie, instrueret af Amy Heckerling, er ikke en stonerfilm i snæver forstand, men Sean Penns surfer Jeff Spicoli blev en af de mest citerede stonerfigurer i filmhistorien. Den viste, at en afslappet stoner kunne stjæle scener i en almindelig ungdomsfilm.

4. Dazed and Confused (1993): nostalgi som oprør

Dazed and Confused, skrevet og instrueret af Richard Linklater, følger en gruppe teenagere i Texas på sidste skoledag i 1976. BFI's filmside om Dazed and Confused angiver den som en amerikansk produktion fra 1993. Ensemblet tæller blandt andre Matthew McConaughey, Ben Affleck og Milla Jovovich, flere af dem tidligt i deres karriere. I stedet for en stor handling indfanger filmen en stemning: at cruise rundt, fester, klassisk rock og følelsen af, at sommeren kunne vare evigt. Dens afslappede, hænge ud-agtige struktur er en stor del af grunden til, at den stadig bliver set i dag.

Kultkanonen: film, der omdefinerede fortællingen

1. Friday (1995): en dag i kvarteret

Friday, instrueret af F. Gary Gray og skrevet af blandt andre Ice Cube og DJ Pooh, har Ice Cube og Chris Tucker i rollerne som to venner, der tilbringer en enkelt dag på verandaen i South Central Los Angeles. Den bragte en ny stemme og et nyt miljø ind i genren og blev en kultfavorit med flere efterfølgere.

2. The Big Lebowski (1998): stoner noir

The Big Lebowski, skrevet og instrueret af Joel og Ethan Coen, kaster Jeff Bridges' afslappede "Dude" ind i en indviklet krimihistorie inspireret af klassisk detektivlitteratur fra Los Angeles. Filmen var ikke nogen stor succes ved udgivelsen, men voksede til en kultklassiker med fanfestivaler og replikker, der citeres i det uendelige. I 2014 blev den optaget i Library of Congress' National Film Registry, som bevarer film, der anses for kulturelt, historisk eller æstetisk betydningsfulde.

3. Half Baked (1998): energi fra sketchkomedien

Half Baked, instrueret af Tamra Davis og skrevet af blandt andre Dave Chappelle og Neal Brennan, følger en gruppe bofæller, der finder på en latterlig plan for at få en ven løsladt mod kaution. Den huskes med glæde som en klassiker inden for stonerkomedie fra slutningen af 1990'erne.

4. Pineapple Express (2008): hybriden mellem action og komedie

Pineapple Express, instrueret af David Gordon Green og skrevet af Seth Rogen og Evan Goldberg, blander en buddy-stonerkomedie med en fuldblods actionfilm. BFI's opslag om Pineapple Express bekræfter den amerikanske udgivelse i 2008. Seth Rogen og James Franco spiller en stævningsmand og hans dealer, der er på flugt efter at have overværet en forbrydelse. Filmen deler navn med en kendt cannabissort, som du kan læse om i vores profil af sorten Pineapple Express.

Skjulte perler: undervurderede film, der er værd at se

1. Smiley Face (2007): en kvindelig hovedrolle i en mandlig genre

Smiley Face, instrueret af Gregg Araki, har Anna Faris i rollen som Jane, en håbefuld skuespillerinde, der spiser en portion cupcakes uden at vide, hvad der er i dem, og derefter skal igennem en meget lang dag. Den floppede ved udgivelsen, men har siden fundet fans, blandt andet fordi den er en af de få stonerkomedier, der er bygget op omkring en kvinde.

2. Harold & Kumar Go to White Castle (2004): en enkel mission

Denne komedie, instrueret af Danny Leiner, følger to venner, spillet af John Cho og Kal Penn, på en sen natlig mission for at skaffe burgere. Ud over vittighederne var den bemærkelsesværdig, fordi den satte to asiatisk-amerikanske hovedpersoner i centrum af en mainstreamkomedie. En efterfølger, Harold & Kumar Escape from Guantanamo Bay, fulgte i 2008.

Ikoniske citater og deres efterliv

1. The Big Lebowski: "The Dude abides"

Replikken, der siges mod slutningen af filmen, opsummerer Dudes rolige, gå med strømmen-agtige holdning. Den blev et slogan for fans og gav endda navn til en løs fanfilosofi.

2. Friday: "Bye, Felicia"

Ice Cubes afvisende replik til en mindre figur blev senere en udbredt internetfrase, når man sender nogen videre, længe efter at de fleste havde glemt, hvor den kom fra.

Virkelighed på film: sande historier

1. Mr. Nice (2010): gentlemansmugleren

Mr. Nice, instrueret af Bernard Rose, har Rhys Ifans i rollen som Howard Marks, en walisisk Oxford-uddannet, der blev en af de bedst kendte cannabissmuglere i 1970'erne og 1980'erne. Filmen bygger på Marks' selvbiografi af samme navn. Den er et af de få europæiske bidrag til en genre, der er domineret af amerikanske komedier.

2. Super High Me (2007): stonerdokumentaren

Denne dokumentar, instrueret af Michael Blieden, følger komikeren Doug Benson, mens han parodierer fastfood-dokumentaren Super Size Me ved først at holde sig fra cannabis og derefter bruge det dagligt. Det er en komedie snarere end et videnskabeligt eksperiment, så resultaterne skal tages med et gran salt.

Genrens udvikling: fra slapstick til samfundskommentar

2000'erne: satire og buddy-komedier

Film som Harold & Kumar Escape from Guantanamo Bay (2008), instrueret af Jon Hurwitz og Hayden Schlossberg, brugte absurde situationer til at gøre grin med etnisk profilering og paranoiaen efter 11. september.

2010'erne: mainstream og metahumor

• This Is the End (2013): instrueret af Seth Rogen og Evan Goldberg, med skuespillere, der spiller overdrevne udgaver af sig selv under apokalypsen.
• Inherent Vice (2014): Paul Thomas Andersons filmatisering af Thomas Pynchons roman med Joaquin Phoenix som Doc Sportello, en omtåget privatdetektiv i Los Angeles i 1970.
• The Beach Bum (2019): Harmony Korines film med Matthew McConaughey som Moondog, en frisindet digter i Florida.

Kulturel arv: fra niche til norm

Stonerkultur på tv

• Weeds (2005 til 2012): Mary-Louise Parker spiller Nancy Botwin, en enke i forstaden, der begynder at sælge cannabis for at forsørge sin familie.
• Disjointed (2017): en sitcom med Kathy Bates som ejer af en cannabisbutik i Los Angeles.

Nye love, nye historier

Efterhånden som reglerne for cannabis har ændret sig i dele af Nordamerika og Europa, har historierne på skærmen også flyttet sig. Ældre film behandlede cannabis som noget skjult og ulovligt, mens nyere film i stigende grad viser det som en del af hverdagen. Den klassiske stonerstereotyp er også blevet ældre, et emne vi udforsker i vores artikel om typiske stonertræk og popkulturens stereotyper.

Stonerfilmens fremtid

Streamingtjenester har gjort ældre kulttitler nemme at finde igen, og nye komedier og serier bliver ved med at omarbejde formlen. Uanset hvilken form genren tager næste gang, ændrer dens kerneappel sig næppe: venner, dårlige beslutninger og en afslappet humoristisk sans.

Konklusion: hvorfor stonerfilm består

Fra den moralske panik i Reefer Madness til Library of Congress' hæder til The Big Lebowski dokumenterer stonerfilm et langt skift i synet på cannabis. De er sjældent stor kunst, men de er ofte ærlige om venskab, kedsomhed og trangen til at sætte tempoet ned. Planlægger du en filmaften, har vores liste over kreative og sanselige ting at lave, mens du er høj flere idéer, og vores guide om, hvordan det føles at være høj, forklarer de virkninger, som disse film elsker at overdrive. Uanset hvor du er, så følg de lokale love, og kør aldrig bil efter at have brugt cannabis.

FAQ: dybe snit og kuriositeter

Spørgsmål: Hvad regnes for den første stonerfilm? Svar: Der findes ikke noget officielt svar, men Up in Smoke (1978) ses som regel som den første ægte stonerkomedie. Tidligere film som Reefer Madness (1936) var ment som advarsler og blev først senere yndede komedier.

Spørgsmål: Er nogen stonerfilm officielt blevet anerkendt som kulturelt vigtig? Svar: Ja. The Big Lebowski (1998) blev optaget i det amerikanske National Film Registry i 2014.

Spørgsmål: Findes der stonerfilm fra lande uden for USA? Svar: De fleste kendte titler er amerikanske, men der er undtagelser, som Mr. Nice (2010), en britisk film om den walisiske smugler Howard Marks.

Kilder

1. BFI Player's April 2026 line-up, British Film Institute
2. Up in Smoke (1978), British Film Institute
3. Dazed and Confused (1993), British Film Institute
4. The Big Lebowski Abides, Library of Congress
5. Pineapple Express (2008), British Film Institute